
Udfyldelse af DIMM-stikkene
Systemkortet indeholder fire DIMM-stik, to stik pr. kanal. Stikkene er mærket som DIMM1, DIMM2, DIMM3 og
DIMM4. Stikkene DIMM1 og DIMM2 bruger hukommelseskanal B. Stikkene DIMM3 og DIMM4 bruger
hukommelseskanal A.
Systemet kører automatisk i enten enkeltkanaltilstand, dobbeltkanaltilstand eller fleksibel tilstand,
afhængigt af hvordan DIMM-modulerne er installeret.
BEMÆRK: Hukommelseskonfigurationer med enkeltkanel og ubalanceret dobbeltkanal vil resultere i ringe
grafikydelse.
●
Systemet kører i enkeltkanaltilstand, hvis der kun er udfyldt ét DIMM-stik.
●
Systemet kører i en højtydende tokanalstilstand, hvis den samlede hukommelseskapacitet for DIMM-
modulerne i kanal A svarer til den samlede hukommelseskapacitet for DIMM-modulerne i kanal B.
Teknologien og enhedens bredde kan variere mellem kanalerne. Hvis kanal A f.eks. udfyldes med to 1
GB DIMM-moduler, og kanal B udfyldes med et 2 GB DIMM-modul, kører systemet i
dobbeltkanalstilstand.
●
Systemet kører i fleksibel-tilstand, hvis den samlede hukommelseskapacitet for DIMM-modulerne i
kanal A svarer til den samlede hukommelseskapacitet for DIMM-modulerne i kanal B. I fleksibel-tilstand
beskriver den kanal udfyldt med den mindste mængde hukommelse den samlede mængde
hukommelse, som tildeles to kanaler, og den resterende mængde tildeles til en kanal. For at opnå
optimal hastighed bør kanalerne fordeles sådan, at den største mængde hukommelse fordeles mellem
de to kanaler. Hvis en kanal har mere hukommelse end den anden, bør den største værdi tildeles kanal
A. Hvis du f.eks. udfylder stikkene med et 2 GB DIMM-modul og tre 1 GB DIMM-moduler, skal kanal A
udfyldes med 2 GB DIMM-modulet og et 1 GB DIMM-modul, og kanal B skal udfyldes med de to andre 1
GB DIMM-moduler. Med denne konfiguration vil 4 GB køre som dobbeltkanaler og 1 GB vil køre som
enkelt kanal.
●
Den maksimale driftstilstand for alle tilstande bestemmes af systemets langsomste DIMM-modul.
Sådan installeres DIMM-moduler
FORSIGTIG: Du skal frakoble netledningen og vente cirka 30 sekunder på at strømmen er drænet, før du
tilføjer eller fjerner hukommelsesmoduler. Uanset om computeren er tændt eller slukket, vil der altid være
spænding på hukommelsesmodulerne, så længe computeren er tilsluttet en tændt stikkontakt med
vekselstrøm. Hvis du tilføjer eller fjerner hukommelsesmoduler, mens der stadig er spænding på systemet,
kan det forårsage uoprettelig skade på hukommelsesmodulerne eller systemkortet.
Hukommelsesmodulernes stik har guldbelagte metalkontaktflader. Når hukommelsen opgraderes er det
vigtigt at bruge hukommelsesmoduler med guldbelagte metalkontaktflader for at forhindre tæring og/eller
oxidering, der opstår ved kontakt mellem metal, som ikke er kompatible.
Statisk elektricitet kan beskadige de elektroniske komponenter i computeren eller valgfri kort. Inden disse
procedurer påbegyndes, skal du sikre dig, at du ikke afgiver statisk elektricitet ved at røre ved en
metalgenstand med jordforbindelse. Du kan finde yderligere oplysninger under
Elektrostatisk afladning
på side 39 for at få flere oplysninger.
Du må ikke røre kontakterne, når du håndterer et hukommelsesmodul. Dette kan beskadige modulet.
1. Fjern/afbryd alle sikkerhedsenheder, der forhindrer åbning af computeren.
2. Fjern alle flytbare medier, som f.eks. compactdiske og USB-flashdrev, fra computeren.
3. Sluk computeren korrekt via operativsystemet, og sluk derefter alle eksterne enheder.
4. Fjern strømmestikket fra stikkontakten, og fjern alle eksterne enheder.
Installation af yderligere hukommelse 13
Comentarios a estos manuales